Står du overfor dit barns fødselsdag, eller skal dit barn til en børnefødselsdag i skolen? For de fleste er gaver til børnefødselsdag lidt et dilemma, fordi man kan gå i mange forskellige retninger.
Det afhænger selvfølgelig både af barnets alder, hvor nærtstående fødselsdagsbarnet er, og hvor stort budgettet til gaven er, og om man måske har noget andet i fokus, som for eksempel miljøet eller leg og læring.
Fælles for alle gaver er, at man ønsker at glæde modtageren – med følgende råd kan du finde den helt rette gave.
Spørg barnet om en ønskeseddel
Fødselsdage er noget, som de fleste børn ser meget frem til. Prøv eksempelvis at spørge et barn om, hvor gammelt det er. De siger ikke bare syv år. Nej, de vil måske sige syv og et halvt år, eller måske endda mere præcist end dette.
Fødselsdage er i dette stadie af livet en af de største begivenheder, og du kan derfor også være sikker på, at barnet ofte har forberedt sig grundigt. Er du i tvivl om, hvad den gode gave til en børnefødselsdag er, så kan det derfor være en rigtig god idé, at spørge barnet efter en ønskeseddel.
Barnet har med stor sandsynlighed allerede udfærdiget en, og du kan hurtigt danne dig et overblik over diverse muligheder, hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge.
Spørg barnets forældre til råds
Når børn er små, har de meget omskiftelige ønsker. Måske de ønsker sig en ting om mandagen, og om torsdagen er det nogle helt andre ting, de drømmer om.
Ofte er der dog nogle ønsker, som hænger ved, og som barnet bliver ved med at tale om med stor fascination.
Det er ikke altid, at fødselsdagsbarnet er bevidst om, hvor meget det egentlig er netop dén ene ting, der fylder, men forældrene vil helt sikkert kunne huske de præcise detaljer.
På den måde kan du sikre dig en gave, som vil blive en stor succes hos fødselsdagsbarnet.
Søg inspiration på internettet
Internettet rummer meget guld, og der findes uanede mængder af ideer til, hvad du kan give et fødselsdagsbarn.
Du kan for eksempel beslutte dig for, om gaven skal have et bestemt formål – skal det være en gave, der stimulerer barnet kognitivt, findes der mange læringsspil til dette, hvor barnet for eksempel kan lære at lave små kemiske forsøg med husholdningsprodukter.
Det kan også være en gave, som stimulerer barnets kreativitet med for eksempel en tegnebog eller lignende. På den måde bliver gaven også mere personlig, og den tjener til mere end blot at fylde på børneværelset.